Det var en nat, som alle andre. Albert og Sigurd var på lejrtur i albets bedstefars baghave, det var en stor og meget mørk baghave. I omegnen siges det at baghaven var en gammel gravplads, for sindssyge. Og at den tidligere ejer begik selvmord, fordi han hele tiden så ånder og andre uhyggelige væsner. Hver nat klokken 12: 15 står de sindssyge op ad deres grav, og hjemsøger dem der tør sove på deres grav. De havde sovet det et par gange så de var ikke bange.
Da klokken var 22:00 gik to to drenge til ro. Men denne nat var det som om at der var noget der holdt øje med dem. De to drenge lå vågne og badede i sved indtil klokken 23:00, for da hørte de døren til bedstefars skur gå op. De to drenge så på hinanden med skrek i deres øjne, og besluttede at en af dem måtte gå ud og se efter var det var. Albert som var den modige tog den store lommelygte, og gik ud for at se hvad det var der havde åbnet bedstefars skur. Han gik over den store og mørke baghave, hen til det gamle skur og åbnede langsomt døren. Knirk!!! Lød det. Og til hans overraskelse var det en vaskebjørn, der ledte efter mad. Da han gik ledtet tilbage, hørte han et skrig og derefter et slag der kom over fra teltet. Nu begyndte Alberts hjerte for alvor at banke, det bankede så hårdt at det næsten gjorde ondt. Efter han havde taget mod til sig, gik han hen for at se hvad der var sket. Men her fandt han sin bedste ven Sigurd død, liggende ved siden af en stor sten der var fyldt med blod. Han begyndte at ryste og kigge sig omkring, han kunne se en skiggelse træde frem fra skyggerne. Det var hans bedstefar, men han havde ildrøde øjne og råbte dem der ligger på min grav skal dø, på samme måde som jeg. Albert vidste nu at det var en vred ånd der havde besat hans bedstefar, og prøvede at slå dem ihjel. I sidste sekund nåede han lige at springe til siden, inden den store sten også ramte ham. Han løb hen over den store baghave og stormede ind i det gamle skur, for at finde noget der kunne dræbe hans besatte bedstefar. Han fandt en hækklipper, men den havde ingen benzin så han skyndte sig at tage benzindunken. Den må have vejet et ton, han fyldte hækklipperen op i en fart, for han kunne høre at hans bedste var nær. Han nåede lige at starte den da hans bedste far åbne døren, nu har jeg dig! råbte han. Men inden han kunne nå at gøre noget havde Albert skåret ham i små stykker.
Efter et par minutter kunne Albert høre, at der kom en politibil drønende. Det var en nabo der havde klaget over støj,j og havde bedt dem om at de tjekkede hvad der var sket. Da politiet ankom og så de to lig, satte de Albert i ungdomsfængsel. Der sad han 74 år, hvor han var blevet gammel og bitter. Det sidste man nogensinde havde hørt fra ham, var at han købte hans bedstefars gård. og levede der, resten af hans elendige liv. Og ingen tør nærme sig den gård, for man er alt for bange for at blive hans næste offer.