Historien starter med en gruppe venner som er ude på en tur i en mørk skov. Der er Peter, Sophie, Jørgen, Anne og Kasper. De havde aftalt at de bare skulle riste skumfiduser og slappe af indtil næste dag. Men den plan ændrede sig.
Peter var gået ud i skoven efter brænde til bålet. Imens sad resten af gruppen stadig ved bålpladsen. Der var koldt ude i skoven og der blæste meget. Gruppen sad derfor sammen under et tæppe for at holde varmen. Efter noget tid begyndte gruppen at undre sig over hvorfor Peter ikke var kommet tilbage… De havde hørt nogle lyde fra skoven men de tænkte ikke rigtigt over det. Kasper var blevet bange for at Peter var blevet væk så han sagde at han ville prøve at finde ham ude i den store skov. Anne sagde hun ville gå med så de ikke farede vild. Der var begyndt at komme en tyk tåge som dækkede skovens bund. Kasper havde fået kuldegysninger og tænkte på det værste der kunne havde sket med Peter.
Tilbage ved bålpladsen sidder resten af gruppen der stadig. Nogle af dem var blevet bange for at de ikke ville komme tilbage med Peter. Nogen foreslog at de også skulle gå ud og finde de andre men de blev hurtigt enig i at det ville være dumt. Ude på Kaspers og Annes gåtur finder de lige pludselig en sø. De havde ikke hørt den fra vindens blæsten så de var tæt på at falde i. Anne var også blevet bange men de var sikre på at Peter var herude… et sted. De gik videre fra søen og fandt en stor hule. Hulen var mørk og de kunne ikke se noget derinde. Kasper begyndte at gå videre men ud af hulen kom et monster… Den var omkring 3 meter høj og havde en tyk pels med horn som rensdyr. Anne skreg så højt at gruppen ved bålpladsen kunne høre det. Når de hørte Annes skrig så løb de alle efter skriget for at redde hende. Men når de kom frem var de væk… det eneste der var tilbage var rester af monsterets pels og et spor der gik ind i skoven.
De gik tilbage til bålpladsen men på vejen derhen så faldt Jørgen over noget i skovbunden og blev mudret til. Han rejste sig op og så efter hvad han faldt over… Det var et kranie… det lignede en mands kranie men Jørgen var ikke sikker. Rundt om skelettets pande var der en nøgle og et stykke papir der var sat i en snor. På papiret stod der: ”DEN VED OG SER ALT”. Jørgen tænkte over hvem ”den” var og hvad nøglen bruges til. Imens var resten af gruppen gået tilbage til bålpladsen hvor der stod noget skrevet i jorden de ikke kunne forstå. Gruppen fandt ud af at Jørgen også var blevet væk. Men de blev enige i at de bare ville gå hjem og glemme det hele. Jørgen har imens fundet Kasper og Anne eller… resterne af dem. De havde et nyt stykke papir hvor der stod: ”HJÆLP MIG DEN HAR FANGET MIG”. Jørgen kiggede sig omkring i den tykke tåge og så en lille hytte i en åbning. Han gik igennem tågen og igennem skovens tætte buske. Han nåede hen til døren hvor han kiggede igennem nøglehullet… Der var bare en lang gang med en enkel dør i enden. Jørgen kiggede tilbage til skoven og så det store monster der var kommet ud af skoven. Den havde torne og grene i pelsen…
Jørgen fumlede rundt med nøglen og skyndte sig at sætte den i døren. Lige før monsteret kunne nå ham. Han åbnede døren og Jørgen faldt ind i gangen og døren lukkede med det samme efter ham. Jørgen rejste sig op og gik hen til den næste dør. Han kiggede igennem nøglehullet men der var sat tape over. Han var kold og bange. Imens var monsteret i gang med at slå hul ind til Jørgen så han skulle gøre noget hurtigt. Jørgen tænkte og tænkte men han kunne ikke komme på noget… han var fanget. Men lige pludseligt går døren op og Jørgen løber ind og lukker døren efter ham. Han var løbet ind i hvad der udefra lignede en hytte men som indeni var en fangekælder. Han kiggede sig omkring og tjekkede hver en celle. Længere henne i et andet rum var der en enkel celle inde i den var der en dreng der var bundet fast til en stol… Det var Peter. Han var blevet bundet fast med torne og reb til stolen. Jørgen frigjorde ham og trak ham hen til en anden stol. Peter sagde ikke noget og så tom ud i øjnene men Jørgen ville hjælpe. Han sad med Peter i lang tid indtil han besluttede at gå ud af hytten.
Det var blevet dag og monsteret var væk. Jørgen hjalp Peter ud og sammen gik de tilbage til bålpladsen hvor de mødte politiet som var blevet kontaktet af Sophie. De fik mad, drikke og et tæppe over sig. Politiet så at Jørgen og Peter begge havde dybe sår og gav dem nogle bandager. De spurgte også hvordan de havde fået sårene. Peter sagde intet han lagde sig bare ned og lukkede øjnene. Jørgen prøvede at forklare men politiet troede ikke på ham. Jørgen fik at vide de bare skulle gå hjem og lade sårene hele. 5 år senere… De mindes stadig om turen men Peter har fået det bedre efter den mærkelige oplevelse og Jørgens sår har helet… Men arene varer for altid og de vil hver dag blive mindet om den tur… I Disen.