På himlen er der stjerner. På himlen ses både de levende og døde side om side. Tændte du et bål eller cigaret i livet, ses lyset måske stadig et sted derude, når vi ikke er mere.
Engang var der et væsen, der trak en vogn efter sig. Vognen var tung at trække og dog kunne den ikke bære noget. Hans kæreste havde en mindre vogn, men for hende føltes den endnu tungere. En nat lod de vognene stå. Så fik de så mange kræfter, at de fløj afsted og lod drømmens lys skinne fra deres øjne og sjæl.
Tag mit hjerte sagde han. For du skal mærke mig. Hun brændte sig på kærligheden og veg tilbage. Uha, sagde hun. Det er svært at holde fast i en stjerne. Så se mig, hvor jeg lyser, sagde han. Men jeg frygter, at du en dag ikke mere ser mit lys.
Ser du mit, sagde hun.
Han kiggede nat på nat, men så det ikke. Hans eget lys var for klart dertil. Hun var som den brune fugl. Derfor måtte hun flyve bort.
Da hun var væk så så han hende på himlen. En ensom nat blandt stjerner. Han tog tilbage til sin vogn og satte sig på den. Måske kan du se, at han stadig venter på hende. Måske er hans lys slukket for altid. Hvilket lys hun er, ved jeg ikke. For mig er hun blot en i vrimlen.