Jens-Erik vågnede tidligt denne morgen. Han tog tøj på og satte sig på toilet for at skulle tisse, da han havde haft nogle usædvanlige oplevelser med at stå op og tisse, det var vidst tilpas med detaljer, men nok om det. Han skulle på hyttetur, ved en lille og skummel hytte og der var også et shelter, som selvfølgelig var til pigerne, havde de aftalt i klassen. Han var lidt skeptisk og havde ikke rigtig lyst. Dagen før var han til Polo for første gang i lang tid. Han var temmelig god til det. Jens-Erik sætter sig på sofaen, læner sig fint tilbage og kigger på hans telefon, imens han spiser morgenmad.
Jens-Erik gør de sidste ting klar inden han skal til bustoppested 4, hvor de skal mødes. Jens-Erik tager hans sko på, binder dem og tager en jakke på. Så er han endelig klar. Han går ned ad en smal og mudrede sti, for at komme hen til bustoppested 4, hvor han aldrig havde været før. Jens-Erik ankom endelig til bustoppestedet som den første. De andre var endelig kommet efter at havde ventet i lang tid, da han var lidt tidligt på den. Han snakkede med hans gode ven Preben, om hvordan det var gået til hans første polo træning i lang tid.
Mads der var lærer piftede højt og tydeligt for at få ro på de larmende børn. ”Stille” sagde han og fik ro på dem alle sammen. Han skulle lige sige nogle ting og så havde han også en overraskelse til dem. Så kom bussen. Jens-Erik skulle sidde sammen med en pige der hedder Dicte, som brugte alt for meget parfume. Jenni, blev Jens-Erik kaldt for, for det meste. Jenni kunne næsten ikke trække vejret pga Dictes dårlige og alt for kraftige parfume duft, men han klarede sig. De ankom endelig til deres destination. Jenni havde fået det helt dårligt. De stod af bussen. ”når, ja og i må forresten ikke bruge jeres telefoner, så i skal venligst aflevere jeres telefoner til mig, jeg skal nok passe godt på dem” sagde Mads.
I får dem udleveret i aften kl 20:00-20:45.
De fleste syntes at det var nederen, men Jenni var lidt ligeglad. De skulle gå 1 km for at komme derhen. Stedet var faktisk ret så overraskende. Det var slet ikke så grimt og gammelt, som det så ud til at være på billederne. Drengene skulle sove i telt, så de slog telte op som det første. Det var tid til at lave aftensmad. Jens-Erik gik ud i skoven for at finde nogle tørre og gode grene. Det var bare svært at finde nogle tørre grene, da det havde regnet dagen inden.
Jens-Erik havde en dårlig mavefornemmelse. Det føltes som om, nogen fulgte efter ham. Han gik i lang tid og havde ingen sted fornemmelse. Han var faret vild. Han havde nu fundet en masse gode grene og tog et kort og et kompas frem, som de havde fået udleveret, hvis de nu ville fare vild. Han hører en gren knække skråt tilbage for ham. Han stivner helt og kan slet ikke bevæge sig. Han vender sit hoved langsomt tilbage, og ser at der står en stor kronhjort med det største gevir. Han var helt lettet. Kronhjorten vælter med et pladask og der står en mand med en hvid maske med blod på og en stor machete. Jenni sprinter alt hvad han kan. Han bliver bare ved med at løbe, han aner ikke hvor han løber hen. Jenni kan mærke at manden kommer tættere, og tættere på ham. Jenni falder over en gren og vælter. Manden med den hvide maske hvor der var blod på stirrer ham direkte ind i øjnene og begynder at grine på den uhyggeligste måde, som om det ikke var hans første gang han havde stået i en situation som denne. Manden går tættere på. Han tager hans machete op til jennis hals og skal lige til at……., da Jenni vågner med et set!!