Midt ude i den øde nature, lå der et forladt atomkraftværk. Det var længe siden, der havde været aktivitet. Nu lå stedet øde hen, men skoleklasser kunne komme på besøg og få en rundvisning. 6.a skal på bustur og keder sig på grund af at busturene sjældent er spændende, men for første gang var fysik læreren helt vildt spændt, som løftede humøret lidt på børnene. Da bussen stoppede styrtede alle børnene ud, men det var bare en normal gammel skov. Der var intet nyt! Hvorfor var lærerene så spændt lige præcis for denne skov? Tænkte Buster Skov. De gik længere ind i skoven og fandt en turist attraktion! Men hvorfor ville lærerene tage os her hen? Tænkte Buster igen. Men snart ville han lære det, fordi efter at de havde gået i 15 minutter med den nye turguide, var de der. EN FRICKING ATOMREAKTOR!
Buster Skov blev lige pludselig ret bange, altså det var jo en atomreaktor. Da de kom indenfor, begyndte turguiden at sludre om historien om det her sted, men alt Buster kunne tænke på var, alt de farlige ting der kunne ske her. Af frygt kiggede han sig over skulderen og så en sort skygge forsvinde hurtigt, han fik et chok men havde ikke lyst til at råbe, eller sige noget fordi så ville de andre tro at han var bange. De gik lidt længere, det blev koldt og fugtigt, der var også mange spindelvæv. Som de gik kunne Buster ikke stoppe med at kigge bagud, på grund af den skygge han så tidligere. I alt hans panik hørte han at turguiden sagde noget om jordskælv i området, han rakte med det samme hånden op i luften. Turguiden spurgte Buster hvad det var han ville sige. Han spurgte ’’Hvad var det med jordskælv igen?’’, Turguiden svarede ’’Du ser en gang i mellem kommer der et par milde jordskælv, men det er ikke noget at du skal være bange for, bare rolig. I alle mine 4 års arbejde her, har jeg aldrig oplevet nogen der kom slemt til skade.’’.
Buster nikkede taknemligt. Han hørte en underlig lyd og kikkede bagud med det samme. Han kun sværge at han så Tjalfe blev taget af monsteret. Buster tænkte til sig selv ’’Han har fortjent det, jeg hader ham. Men var det rigtigt? Så jeg bare syner?’’ men da han kiggede rundt var idioten Tjalfe ingen steder at finde! Buster begyndte virkeligt at panikke. Buster skulle lige til at sige det til en af lærerne, da det værst muligt kunne ske. Et jordskælv! Et voldsomt et af dem endda. De blev alle sammen rystet rundt, mange væltede eller smadrede ind i væggen, Buster var en af dem der smadrede ind i væggen. Han kom på benene igen og i alt hans panik valgte han at prøve at finde ud. Men det var hans største fejl, fordi han jo hele tiden havde kigget bagud, så kunne han ikke finde ud. Han begyndte at løbe rundt om alle hjørner i skræk for hvad der ville være rundt om hvert hjørne. Jordskælvet stoppede og Buster kunne slappe af igen. Nu kunne han ikke vælge om han skulle prøve at finde ud eller prøve at finde tilbage til de andre.
Imens han gik og tænkte ramte han hovedet i en lampe, som fik ham til at kigge op. Og der så han det, tingen der havde taget Tjalfe. Buster begyndte at spurte væk, men i hans uheld kom der et til jordskælv. Han nåede lige at se monsteret vælte, før han væltede men den her gang faldt han i gennem væggen, han ramte den men blev ved med at vælte. Så ramte han gulvet, det gav ingen mening indtil at han kiggede op. Det, det var en hemmelig dør i væggen! Der var en masse lave skrig fra edderkopperne, det var virkelig klamt og slimet. Buster var på vej ud da han hørte monsteret komme tilbage. Han skyndte sig at lukke døren på klem. Monsteret var slimet og havde Tjalfe på ryggen. Alt Buster kunne høre var monsterets ånde og Tjalfes dæmpede skrig. Monteret løb videre, Buster lænede sig op af væggen og stønnede. Da han gjorde det så han hvad der var i rummet. I den anden ende var der et kontrol panel dækket i politi tape. Han gik hen for at inspicere hvad han så. Der var en masse ødelagte knapper og en masse ødelagte lamper, men der var en knap der fangede hans syn, en stor rød knap med en halv ødelagt label under som sagde ’’Aktiver’’ eller det tror Buster i hvert fald. Han tænkte ’’ jeg burde ikke, det en stor rød knap. Det går altid galt i filmene.’’ Men Buster trykkede stadigvæk på den. I håb om at den aktiverede lysene i bygningen. Men væggen bag ved kontrol panelet lyste op og lyset i rummet begyndte at blinke. Han rørte ved væggen og fandt ud af at det, var et vindue og et meget støvet et af slagsen. Det var atom reaktoren der tændte igen! Hvad har jeg gjort? Sagde Buster til sig selv.
En tre halet kat hoppede på hans hovedet. Han skreg og prøvede at forsvare sig selv, slå katten og prøve at hive den af men han kunne ikke, han tabte. Han besvimede, han havde ingen energi, var bange, stresset og træt. Han vågnede op igen i hænderne på en brandmand. Han blødte fra hele ansigtet. Brandmanden prøvede at berolige Buster. Han mødte op med resten af klassen udenfor. Hans forældre stod der også, til at tage imod ham. Han så måske syner, men han så monsteret der bar Tjalfe løbe ind i skoven. De tog alle sammen hjem i bussen, Buster kunne sværge at han så monsteret løbe efter bussen i gennem skoven, men ingen andre så det.