Den fløjtende mand

Det var blevet aften, solen var gået ned, det var mørkt, lygterne var tændt og vinden blæste voldsomt. Og jeg var helt alene, ude at gå med min hund ved navn Amber. Amber er en hund, som ikke rigtig gør af hunde, men hvis der kommer mennesker gør hun. Vi var på vej op ad en vej, da jeg pludselig begynder at høre skridt bag mig… Amber kigger sig tilbage, mon hun også hørte det? Ja, det gjorde hun vist, Amber begyndte at gø, som om der var en person som fulgte efter os.. Men hvorfor og hvem? Jeg vendte mig langsomt om og kiggede, men der var intet at se, andet end husene ned langs fortovet.

 

Vi gik videre og kom til en smal græssti, hvor der var ingen lygter. Der var helt mørkt. Vi gik op gennem den smalle græssti og igen kunne jeg høre skridt bag mig, amber kiggede mange gange tilbage og begyndte at gø.

 

Jeg satte langsomt farten op, da det var ligesom at skridtene kom tættere og tættere på os. Amber blev ved med at kigge tilbage og gø, og hver gang begyndte jeg at tage lidt større skridt.

Vi kommer op på en grussti, hvor der er lys og man kan se op til vejen. Jeg sætter farten lidt ned, da jeg ikke rigtig kan høre skridt bag mig, i mens vi går på grusstien. 

Vi kommer op til vejen, og går nu langs hovedvejen i byen. Da vi har gået et lille stykke, begynder jeg at høre skridt bag mig igen og en der går og fløjter en ret uhyggelig melodi. Amber bliver ved med at vende sig om for at kigge og gø. Da vi er nået ned til kirken begynder jeg at sætte farten op, fordi lyden af en der fløjter bliver højere som om at det kommer tættere og tættere på.

Da vi næsten er nået forbi kirken, vælger jeg at kigge mig tilbage, der ser jeg en okay høj mand hurtigt gemme sig ind bag en hæk, men bliver ved med at fløjte.

Derefter vender jeg mig hurtigt om, og sætter farten meget mere op, nærmest løber. Hvad ville han? ville han have mig? Og hvorfor følger han efter mig.

 

Da jeg er på vej ned ad den vej jeg bor på, er der helt stille ingen skridt og ingen fløjten. Hvor blev han af?

 

 

Tilbage til oversigten