Hør her børn sæt jer ned om bålet så skal jeg nok fortælle om en tur jeg engang var på med jeres moster Emma, onkel Asker og storm, da jeg var 16 for omkring 10 år siden var Jeg var på tur med min mor og søskende og papfar. Det var om aften og vi var lige kommet til skoven, vi skulle til at slå telt op da vi hørte noget i ude i skoven, jeg kan huske at jeg var virkelig bange men min mor tog mig i hånden også gik vi ud i skoven for at kikke, Micheal gik først ind i skoven og det var jeg glad for fordi jeg var meget tryk ved ham så jeg vidste at han ville min familie det bedste, der var ikke noget af se i skoven så vi gik tilbage og tænkte ikke mere over det, Så gik vi i seng.
Jeg vågnede af et skrig jeg kikkede rundt og kunne kun se mine søskende jeg vækkede dem og spurgte hvor mor var de sagde at det vidste de ikke, vi gik hen til skoven og kikkede ind vi ture nemlig ikke gå der ind, men så sagde jeg vi bliver nød til at finde mor og det var de andre enige med, så vi gik der ind. Vi holdte alle sammen i hånd så vi ikke blev væk fra hinanden. Vi havde ledt i flere timer men vi kunne ikke finde vores mor eller papfar. Så lige pludselig hørte vi endnu et skrig og vi løb hen til der hvor skriget kom fra og det så vi min papfar og mor, Micheal stod og holdte hende for munden. sådan at hun ikke kunne råbe om hjælp og holdte hende i et fast greb. vi stod og kikkede bag et træ og så at Micheal skubbede hende i det iskolde vand. jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og mine søskende begyndte at græde. jeg sagde at de skulle kikke væk for nu blev det rigtig grimt. Han holdte hendes hoved ned i vandet, Jeg vidste ikke hvad jeg skal gøre jeg begynder at kaste sten og pinde på ham, han bliver forskrækket over at vi stod der også begynde han at grine, så sagde han tror du virkelig at du kan redde din mor ved at kaste sten på mig, jeg begyndte at græde og ser at min mors hoved stadig var i vandet. jeg råber at han skulle give slip og lade hende komme op af vandet han grinte bare og sagde at det ville han jo ikke gør og hvorfor skulle han det Jeg sagde at fordi han jo er hendes mand og hun er gravid der røg ud af mig han vidste ikke at hun var gravid men det viste sig at han er så ligeglad med at han er faren og er ved at dræbe hans barn , så sagde han så er der jo en til grund til at jeg skal dræbe hende fordi jeg hader nemlig børn, jeg kunne ikke komme med nogen grunde som jeg tror han ville komme med på han sagde ar han gjorde det fordi at han ville havde pengene for sig selv og lige da han sagde det døde Sofie altså moren.
Man kunne se på ham at han blev lidt forskrækket jeg tror ikke det var meningen at hun skulle dø jeg tror bare han ville gøre hende bange, jeg begynde at tud brøle. Så sagde han hvis tur er det nu jeg sad stadig ned i bladene og græd da mine søskende kom hen til mig og sagde til mig at vi skulle løbe nu fordi at han var for farlig. Vi løb væk og pludselig høre vi en stemme jeg tror det er Michael der havde følget efter os men så kom der en dreng frem jeg spurgte hvad han hed jeg hedder storm siger drengen. Jeg spørg hvad han laver i skoven også fortæller han hele hans historie om at hans forældre døde da han var 7 år i et bil uheld og han vil ikke tilbage til hans tante for hun var skør i bolden så han har bare været her i 7 år og gemt sig i træerne. Det gør mig ondt det med jeres mor sagde han, jeg spurgte ham hvordan han vidste det han siger at han vidste alt hvad der foregik inde i skoven. Så sagde jeg at Vi bliver nød til at ringe til politiet han er her sikkert stadigvæk. Så kan det være at de kan fange ham vi kan jo ikke gøre noget. Storm og Asker tager ud og holdte øje med ham og mig og Emma ringede til politiet. Politiet var ankommet og storm og Asker fortalte dem hvor han var. Og de tog ham til afhøring omkring drabet på moren. De endte med at anholde ham og han kom i fængsel i 6 år.
Og nu er storm en del af vores familie og det er jeg glad for. Nu skal i sove fordi det er blevet sent.