Hej jeg hedder William, jeg er en lille dreng på 12 år og går på en skole i Århus.
For 2 år siden var jeg på hyttetur med min klasse på øen Bornholm. Det var den værste tur nogensinde. Vi overnattede i en bunker ved Dueodde. Bunkeren var kæmpe stor, mindst 10 meter høj. Vi fik at vide, at den var lavet i 2. verdenskrig og den var lavet til en kæmpe kanon, men den var aldrig blevet færdig, og murene i bunkeren var helt smadrede. Vi fik at vide at vi skulle sove der om natten. Alle pigerne ville ikke sove der, men alle drengene ville helt sikkert sove der.
Vi fik aftensmad på en restaurant som hed ”Dueodde dinner og steakhouse” efter vi havde spist gik vi ned til Dueodde strand og så solnedgangen. Da solen var gået ned gik vi tilbage til bunkeren, på vej tilbage til bunkeren talte jeg med nogle fra klassen, vi aftalte at vi skulle udforske bunkeren når de andre var faldet i søvn.
Når de andre var faldet i søvn sneg mig og 2 drenge og to piger ud. Vi gik længere ind i bunkeren med lommelygter. Vi gik meget langt. Vi fandt en kælder som man skulle kravle ned i, jeg sagde det nok ikke var den bedste ide men de gjorde det alligevel. Jeg sagde, jeg gik tilbage, men de svarede ikke. Næste morgen vågnede vi sent. Folk spurgte mig om jeg havde set de andre og jeg fortalte dem at vi sneg os ud i går og at jeg gik tilbage da vi var kommet langt ind i bunkeren – men at de gik ikke med tilbage. Vi ledte efter dem, men kunne ikke finde dem. Så vi aftalte, at vi mødtes uden for bunkeren efter en time.
Da der var gået en time, gik jeg ud. Men der var ingen andre der var kommet ud. Jeg kunne høre skrig inde fra bunkeren. Jeg gik lidt tættere på og kunne se en hvid kjole. Der kom en gammel dame ud af bunkeren hun sagde: ”WILLIAM!” Og grinte skræmmende. Jeg løb så hurtigt jeg kunne og rejste hjem til Århus. Da jeg var kommet hjem, fortalte jeg alt hvad der var sket til mine forældre, men de troede ikke på mig. Jeg gik op til min computer og søgte på den hvide dame, men det eneste der kom frem var efterlysninger på skolerejsende børn og lærere.
Jeg sov uroligt den nat. Tak fordi du ville høre min historie, og pas nu på derude - hun er der stadigvæk. J muhhahahaha