Emil og Lars fra planeten Vidi.

Engang var der en planet der hed Vidi. På den planet var der to rumvæsener, den ene hed Emil, den anden hed Lars. Lars fik engang en ide om at de rejste ned til jorden og overtog magten. Lars kunne skaffe alt hvad han kunne tænke sig og Emil kunne tale med alle levende væsner. De tog så ned på jorden og Lars fortalte menneskene, at de kunne få alt hvad de ønskede sig hvis han blev konge. Det ville menneskene godt være med til og Lars regerede hermed på jorden.

 

Nu var der gået et år. "Giv mig penge" sagde et af menneskene til Lars. En anden sagde: "Giv mig magt". Alle fik deres ønsker opfyldt.

 

Emil boede alene ude i skoven og havde kun dyrene at tale med. Emil var blevet træt af at det ikke var ham der var konge.  Emil og dyrene aftalte en dag at Lars ikke mere skulle være konge, det skulle Emil være i stedet. Så de gik op til Lars og Emil sagde: "jeg er træt af at det altid er dig der får alt det gode og det altid er dig der bestemmer". Lars sagde: "Jeg vil være med til at du bliver konge på en betingelse - vi skal kæmpe om hvem der skal regere på jorden. Vi skal fægte lige indtil en af os dør eller giver op." "OK sagde Emil, men så kæmper mine dyr sammen med mig". Det indvilgede Lars i og kampen begyndte. Kampen stod på i flere måneder og dyrene med de skarpeste kløer hjalp Emil med at kæmpe. Dyrene der var gode skaffere fandt mad til Emil, så han fik fornyet sin energi under de udmattende kampe. Til sidst gav Lars op og han sagde: "Tillykke, du er nu jordens konge". Emil sagde: "Jeg kan ikke nænne at dræbe dig, men du skal rejse hjem til Vidi og aldrig mere vende tilbage til jordens overflade". Så blev Emil konge over jorden og han lærte menneskene at tale med dyrene. 

 

 

Tilbage til oversigten