Der var engang en gård der var så levende, blomsterne var levende dyrene var levende, altså ikke rigtig levende men det følte bondepigen ,hun var ikke så ung hun var 33 år og hun boede alene med alle sine dyr, og hendes store bondehus .Hver dag havde hun æg til morgenmad, og mælk hun havde ikke så mange penge fordi hun havde ikke noget job, hun fik kun penge fordi hun solgte æg og honning ,og mælk men hun vil ikke give hendes kør og grise til slagteren for hun vil beholde dem og hun vil begrave dem og blive gamle med dem, for hun elsket dyr hun havde aldrig gået i skole så hun kunne ikke rigtig snakke ordenligt det var derfor at hun kun snakket med dyrene, alle syntes hun var mærkelig men hun var bare ligeglad .
Bondepigen kan ikke huske sine forældre eller hendes navn, og hun tror ikke på kærlighed for hun mødte engang en men han var ikke det vær. Nogen gange sov hun ude ved grisene for hun fik tit marerid. En aften kom der en dame og banket, på hun sagde bare lige pluslig ”hej søs” bondepigen var helt mundlam, damen som siger hun er bondepigens søster gik med ind og de tog noget te da bondepigen var gået ud i køkkenet tog søsteren en pille op af tasken og puttede den ned i bondepigens te, da bondepigen var kommet ind i stuen sagde bondepigens søster farvel og så drak de da de drak teen vågnet hun ikke igen.
Der var gået 150 år og en skole skal på lejrtur. Det var nogen veninder der hed Mie og Mia de havde sovet sammen så de kunne gå til bussen sammen. Da de var ankommet til bussen kom drengene det var Oliver og mads, Mie og Mias bedste drenge venner de sad altid sammen i bussen og det er altid hyggeligt, da de var kommet til der hvor de skulle være skulle de gå 3 km det, orket de ikke men de gjorde det. Det blev aften og de lavede aftensmad på bål, da de var færdige med at spise skulle de fortælle gyser historier, så mads fortalte en gyser historie om en bondepige som blev dræbt af hendes egen søster den var lang men uhyggelig.
Inden de skulle sove kom læren med en underlig, nyhed eller nyhed ved ikke om det er en nyhed, men den var ulækker så vi kalder den en ulækker nyhed når men altså læren kom ind og sagde at den historie som mads fortalte, er en rigtig historie og der hvor hun boede, ligger lige om bag skoven hvor vi har lejr Mie og Mia var bange så de gemte sig om bag Oliver og mads. Senere den nat var alle faldet i søvn undtagen mads og Oliver. Drengene vækket Mie og Mia. Drengene vækkede Mie og Mia og sagde” lad os gå hen til bondehuset”, pigerne var bange men de vil godt tage med. De var ved huset, de rystet. Da mads tog i dør håntaget, blev Mie bange, de gik ind og listet lige pluslig hørte de en der siger ”gå ud af mit hus” de siger ”hvad var det” i kor. Mads går ud i køkkenet og ser 4 døde katte der ligger på gulvet, og om bag ham står der en bondepige, og de skriger Oliver tisser en lille smule, og damen siger bare en masse ting som for eksempel ” hjælp mig” og ”hvorfor gjorde hun det” gå ud” også suser de ud af døren og vækker læreren og siger det hele hvad der er sket men læren siger bare at vi bare havde et mareridt da de var kommet hjem fra lejrturen, sagde de intet til nogle og nu er Mie og Mia og Oliver og mads voksne og de har stadig ikke glemt det ,nogen gange tænker de om de vil sige det til deres børn men alligevel ikke.
De har mistet kontakten til hinanden for hver gang de møder hinanden prøver de at glemme det men de kan ikke for hver gang de tænker om det kommer de til at tænke, om at har damen det godt eller er hun ked af det, men de tænker også er hun skræmmende eller er hun sød ligesom den gang med hendes gård, eller er hun kun sur på hendes søster. De tænker også om de vil ud til hende men de vil bare glemme det. De savner sikkert også hinanden dem der er blevet voksne nu de savner sikkert at sidde i bus sammen eller at fortælle gyser historier, for Mie og mads har jo været kærester og Mia og Oliver har været kærester men det er en anden historie men nok om det …SLUT…