Der var engang en pige der hed Birgitte og hun elskede skumfiduser og når jeg siger elskede, så mener jeg elskede! Hun spiste dem hver dag, en om morgenen og nogle flere om aftenen. Hun syntes ikke det var noget problem men det syntes alle andre. Alle sagde at hun ville fortryde det når hun blev ældre, men hun var ligeglad hun blev ved, indtil en aften hvor hun mærkede en mærkelig rumlen i maven men hun tænkte ikke noget af det siden det havde været sådan et par dage nu og hun ville ikke sige til hendes forældre fordi de skulle ud og riste skumfiduser med klassen i morgen så hun sov bare og så hvad der så ville ske.
Den næste morgen havde hun det fint så hun tog sin morgen som hun plejede. Stod op, børstede tænde, spiste morgenmad som bestod af to madder med ost og en skumfidus, så tøj og hår og gik i skole. Hun kom i skole og de skulle hurtig afsted så de kunne nå alt de skulle.
De tog bussen til skoven og så gik ind til det store bålsted. Det lå ret langt inde så de gik i noget til men når de kom frem var det det vær fordi det var stort så var plads der plads til hele klassen rundt om. Læren begyndte at tænde bålet imens de havde en lille pause. Når læren havde det tændt og der var kommet nogle gløder kaldte hun klassen ind og fortalte reglerne om ild i bålstedet og delte en pind og 5 skumfiduser ud til vær i klassen men Birgitte havde taget tre poser med til sig selv fordi hun viste at læren ville være rigtig grådig og de havde ikke sagt noget om at man ikke måtte tage sine egne med så når hun var færdig med de første fem sad hun lidt indtil de andre også havde og var gået ud i skoven og læren var på toilettet så det var det perfekte tidpunkt at hive en pose skumfiduser ud af tasken og spise dem men når hun var færdig med den første pose begyndte hun at føle den samme rumlen i maven som i går så hun gik ud på toilettet og kiggede på sin mave og så den var blevet helt hvid hun mærkede og det og hendes mave føltes præcist så en skumfidus hun begyndte at ikke kunne mærke sine ben, eller arme eller resten af kroppen hun følte bare hun skulle til at dø men så begyndte hun at vokse over alt! Selv hendes højde hun kunne ikke stoppe det. Hun begyndte at flække loftet ud og ødelække hele toilettet hun lukkede øjnene for ikke at se sig selv men så følte hun ikke hun voksede mere så hun åbnede øjnene helle klassen stod og så på hende hun kigger ned og ser hun er blevet til en kæmpe skumfidus!! Hun nev sig selv men hun var der stadig det var ikke en drøm det var virkelighed.
Først følte hun sig ikke så glad men så fik hun den ide nu når hun er en skumfidus kan hun blive dronning hun skulle bare være lidt større så hun gik hen mod hendes taske og tog hendes to andre poser og var lige ved at trampe hele hendes klasse ned men de gik hurtig ud til siden. Hun begyndte at spise dem og voksede mere. ”Birgitte stop!” råbte hendes lære men hun spiste bare videre for hun er jo ret godt til at være ligeglad med konsekvenser fordi det har hun været hele hendes liv så det var lidt universet der fortalte hende hun skulle blive ved men det var bare hendes hoved fyldt med skumfidus der talte.
Når hun var færdig vidste hun ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke flere skumfiduser at spise så hun ville begynde at skrumpe om noget tid så hun begynde at løbe hen til det nærmeste supermarkedet. Hun kunne høre alle de andre råbe efter hende til at komme igen men nej hun skulle være skumfidus dronning i al evighed og ja man kan ikke lige sige hun blev hun havde nemlig ingen penge til at købe skumfiduser så hun skrumpede tilbage til sig selv igen og kom i mad terapi så hun kunne stoppe med at spise for mange skumfiduser og hun blev faktisk rigtig glad for nu havde hun ikke rumle mave mere og hun levede et normalt liv som Birgitte der ikke spiste skumfiduser mere.