Hej mit navn er Jonas, jeg er 12 år, og jeg er den eneste, der har overlevet dødens dør, og nu vil jeg fortælle min historie.
Det startede alt sammen om aftenen i skoven ved bålpladsen, hvor mig og mine venner fortalte uhyggelige lejrbåls historier. Den første, der startede, var en ved navn Henrik, hans historie var ikke så uhyggelig, så jeg begyndte på en historie, og folk begyndte at blive en smule skræmte, men det var stadig ikke nok. Lige pludselig kom en ved navn Benjamin i tanke om en uhyggelig historie, han engang havde hørt. Den hed dødens dør og den var virkelig uhyggelig. Han fortalte om en dør, som hvert år kommer til verden ude i skovene, og det siges, at døren fører til de dødes land, og at en dæmonisk skikkelse kommer ud af den og finder et barn, som den skal få ind gennem døren, og så forsvinder døren igen ved midnat. Ikke nok med at historien var skræmmende, så var der faktisk virkelig mange børn, der var forsvundet ude i skovene, og ingen vidste, hvad der skete med dem.
Vi var alle skræmt fra vid og sans, så vi krøb alle ned i vores soveposer og stirrede på den stjerneklare himmel, og så faldt vi alle i søvn. Lige pludselig vågnede jeg, det føltes, som om at jeg blev overvåget, så jeg prøvede at vække de andre, men ingen af dem vågnede. Jeg begyndte at blive en smule bange, så jeg prøvede at falde i søvn, men det var som om at der var noget eller nogen derude, som stod og stirrede på mig. Efter en times tid hvor jeg bare lå i min sovepose og tænkte, kom der lige pludselig en meget mærkelig lyd, som blev højere og højere for hvert sekund der gik. Jeg skyndte mig op fra min sovepose, og ville prøve at se hvor lyden kom fra, men jeg fik hurtigt kolde fødder, og så forsvandt lyden.
Jeg prøvede igen at vække de andre drenge, men det var som om, at de var under en eller anden form for fortryllelse, der gjorde, at de bare blev ved med at sove, lige meget hvad der skete. Det var der, at jeg vidste, at det var op til mig selv at finde ud af, hvor den lyd kom fra, selv om at jeg var rædselsslagen.
Jeg var gået ud i skoven, i håb om at få nogen svar, og det var der, at jeg så den. Det var dødens dør! Den var helt sort, der var en smule blod på, og dørhåndtaget var noget, der lignede at kranie.
Jeg stod bare og stirrede på døren, jeg kunne slet ikke bevæge mig, som var jeg frosset til jorden, og så kom jeg i tanke om at Benjamin også talte om en dæmonisk skikkelse, som ville føre en ind gennem døren, og det var der, jeg pludselig igen kunne bevæge min krop, så jeg gik tættere på døren, for at se om den dæmoniske skikkelse var til at se, men der var ikke noget. Jeg tænkte at jeg skulle skynde mig tilbage til drengene, men så kunne jeg mærke et åndedræt på min nakke.
Der var nogen bag mig men jeg var alt for bange til at se hvem det var, men jeg kunne jo ikke bare stå og gøre ingenting, så jeg tiltede stille mit hoved til siden, men før jeg nåede at se hvem det var, blev jeg taget på begge arme og så blev jeg hevet helt hen til døren. Jeg blev stille og roligt hevet gennem døren, og jeg havde accepteret at jeg skulle dø nu. BANG, en skovbetjent så hvad der skete og skød sin pistol op i luften. Den dæmoniske skikkelse fik et chok, og gav slip på mig. Jeg skyndte mig hen til betjenten og så på klokken, den var 23.59, og så nogle få sekunder efter var klokken 00.00, og døren sammen med den dæmoniske skikkelse forsvandt.
Det er 2 år siden at det skete, og folk vil stadig ikke tro på min historie.